Det er ikke farligt at være nervøs og meget normalt at blive det før fx en eksamen. Men længere tids pres kan udvikle sig til angst, hvis du ikke passer på dig selv. 

Inden en eksamen eller en stor fremlæggelse er det normalt at få svedige håndflader og hjertebanken. Men der er forskel på graden af de psykiske og fysiske reaktioner, som man kan opleve. 

Psykolog Cecilie Hrasko Sonne giver gode råd til at håndtere mentale udfordringer.

Hun forklarer, at overgangen fra nervøsitet til stress til angst er næsten usynlig, men at yderpunkterne er meget forskellige. Fx er der en verden til forskel fra let nervøsitet til en stressudløst angst. 

Nervøsitet

Hvordan føles det?

Du kan opleve sommerfugle i maven, svedige håndflader, indre sitren og kan måske have svært ved at sidde stille på grund af adrenalinen.

Hvorfor sker det?

Det er et naturligt forsvar, vi har til at passe på os selv. Nervøsitet giver os forøget adrenalin i kroppen, der gør, at vi yder vores bedste i pressede situationer.

Vi løber hurtigere, vi tænker hurtigere og vores sanser bliver skarpere. Nervøsiteten er med til, at din koncentration er toptunet til fx en eksamen.

Det kan derfor faktisk være en fordel at være nervøs, når der er noget på spil, fordi det får dig til at yde dit bedste. Problemet opstår, hvis bekymringstankerne af nervøsiteten tager overhånd, og du går helt i baglås.

Hvad kan du gøre?

• Mind dig selv om at det er normalt at reagere med nervøsitet, når der er noget på spil, og det faktisk kan være en fordel.

• Hvis du har mange bekymringer og uro i kroppen op til en eksamen, fremlæggelse eller andet, kan du berolige dit nervesystem ved fx at gå en tur i skoven, da naturen har en afslappende effekt.

• Få næring og væske, og gør dit bedste for at få din nattesøvn. Søvn nulstiller og er vigtigt for vores kognitive funktionsniveau. Det gør, at vi tænker, indlærer og husker bedre.

• Træk vejret dybt ned i maven, da det kan få uroen ud af kroppen.

• Nervøsitet kommer ofte af uvished, men du kommer aldrig til at vide alt. Derfor skal du lærer at rumme uvisheden, så godt som du kan. Det vigtigste er, at du har bevidstheden om, at du har forberedt dig så grundigt som muligt til det, du skal.

• Hvis du skal til eksamen, kan du søge hjælp i forhold til din studieteknik, da det kan være med til at forbedre din eksamensforberedelse.
  

Stress

Hvordan føles det?

Svimmelhed, kvalme, hovedpine, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, irritabilitet, rastløshed, vanskeligheder ved at slappe af, hovedpine og søvnløshed samt overfladisk vejrtrækning.

Hvorfor sker det?

Kernen i stress er overbelastning. Stress kan defineres som en belastningstilstand, der opstår, når indre og ydre krav overstiger de ressourcer, som du oplever, at du har tilgængelig.

Ydre krav kan være: Eksamen, arbejde eller forhold i dit privatliv. Indre krav kan være: Personlige forventninger eller ønske om perfektionisme.

Groft sagt kan man opdele stress i to: Den kortvarige stress og den langvarig stress. 

Kortvarig stress kan være en hensigtsmæssig reaktion, der ligesom nervøsitet får dig op på dupperne og får dig til at yde dit bedste. Får man mulighed for at bearbejde belastningerne og restituere, vil man relativt hurtigt komme sig oven på en kortere periode med stress.

Langvarig stress kan derimod få alvorlige konsekvenser for helbredet, livskvaliteten og ens præstationer. Hvis man udsættes for et højt niveau af stresshormoner i længere tid og ikke har mulighed for at bearbejde det, og restituere tilstrækkeligt, kan man risikere at blive syg med fx stressudløst angst.

Langvarig stress har den modsatte effekt end nervøsitet eller kortvarigt stress, fordi hele systemet kollapser og klappen går ned.

Hvad kan du gøre?

• Få gode (studie)vaner. Tag pauser ved at meditere eller gå en tur i naturen med en tæt ven. Du præsterer bedre, når du holder pauser. Hjernen er ligesom en muskel. Den har også brug for, at du slapper af, spiser og får søvn. 

• Sig det højt til nogle du har tillid til og/eller søg professionel hjælp, hvis du føler, at du har været stresset i en længere periode.

• Dyrk let motion, der gør, at endorfiner bliver pumpet ud i kroppen, og dermed dæmper stresshormonerne.
  

Angst

Hvordan føles det?

De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er fx hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene.

Den kan fylde for meget og hæmme ens livsudfoldelse. Man kan have svært ved at læse op til en eksamen eller forberede sig til en jobsamtale, fordi informationer ikke sidder fast.

Hvorfor sker det?

Angst centrerer sig om frygt, men angst og frygt er ikke det samme, men kan opstå på samme tid. Vi føler frygt, når der er tale om en reel fare fx en bil, der kører mod os.

Når bilen er væk, vil frygtfølelsen aftage relativt hurtigt. Dette er ikke altid tilfældet ved angst, som kan fortsætte, selvom faren er passeret. Angst og frygt sikrer, at du reagerer hurtigt og instinktivt, og at du fx flygter eller forsvarer dig, når du føler dig truet.

Angst-systemet er i den del af vores hjerne som er udviklet tidligst, og det er målrettet livet på savannen, hvor der var en konstant trussel fra rovdyr og andre farer. 

Men i dag oplever nogle angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx når de køber ind, tager med toget eller i forbindelse med eksamen.

Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. Den adfærd og de tanker som anvendes til at håndtere angstfølelsen kan medføre, at den hænger fast.

Hvad kan du gøre?

• Søg professionel hjælp, hvis du har mistanke om, at du lider af angst. Du bør begynde med at opsøge din egen læge. I en del tilfælde kan din læge give dig den behandling, du behøver. I andre tilfælde vil din læge henvise dig til en psykiater eller psykolog. 

• Sig det højt. Hvis du fx skal til mundtlig eksamen, kan du med fordel sige til din lærer, at du lider af angst. Han/hun er der for at hjælpe dig og støtter dig gerne gennem hele eksamen. Aftal fx, at din lærer gerne må minde dig om at trække vejret. Eller sige, at det er helt okay, hvis du trænger til en pause. 

• Træk vejret. Vejrtrækningsøvelser er vigtige, fordi angst ofte får dig til at hyperventilere, hvilket kan øge angsten betydeligt. Læs mere her om vejrtrækningsøvelser og gode råd.

Skrevet af Isabella Canto Nielsen